
| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Krop & Sundhed / Tusindvis af danskere kan dø af influenza | ||||||||||||||||||||||||||||||
|
Tusindvis af danskere kan dø af influenza10. februar 2009 kl. 10:55
Vinterens influenza blev kun til en mindre epidemi. En pandemisk influenza derimod kan have katastrofale følger.
Af Morten Busch
I 1918 blev mere end halvdelen af verdens befolkning smittet med influenza, og antallet af døde var dobbelt så stort som hele dødstallet i 2. verdenskrig. Og hos WHO betegnes en pandemi forårsaget af H5N1 (fugleinfluenza) som verdens i øjeblikket mest prominente sundhedsrisiko. »Præcis hvor hårdt en pandemisk influenza vil ramme er næsten umuligt at spå om, men vi formoder, at den vil ramme mellem 1/3 og 2/3 af verdens befolkning. Med hvilken dødelighed, den rammer, ved vi heller ikke, blot at det er mindre end halvdelen af de smittede, der vil dø,« forklarer Peter Johannes Holst, der er post.doc. ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, på Københavns Universitet. Og udvikler fugleinfluenzaen sig til en pandemi, og kommer den til at minde om den spanske syge i 1918, kan det have katastrofale konsekvenser. Trods den alvorlige trussel står verden stort set uden effektive midler, hvis pandemien rammer med fuld kraft. Usikkerhed på usikkerhedManglen på en effektiv forebyggelse skyldes især en stor usikkerhed om en række nøglespørgsmål som, hvornår en pandemi vil komme, hvilket virus der vil forårsage pandemien og ikke mindst hvilke effekter og hvilke befolkningsgrupper, som en pandemi vil ramme. Det 20. århundredes tre influenzapandemier blev forårsaget af influenza A-typerne H1N1 (1918), H2N2 (1957) og H3N2 (1968) og baseret på de fakta, skulle pandemien for længst have været over os igen. »Der har været at en del sygdomsudbrud, der ligner influenza epidemier, som har været beskrevet siden middelalderen, men de fleste kender vi kun fra historie-bøgerne, da man ikke dengang kunne karakterisere virus. Derfor har vi reelt kun de tre kendte pandemier i det 20. århundrede at rette os efter. Og det er et meget spinkelt grundlag,« forklarer Peter Johannes Holst.
Vejen til en pandemi
Normal sæsoninfluenza opstår, når en normalt cirkulerende virus opbygger tilstrækkeligt med små ændringer i H- og N- generne til at undvige immunsystemets antistoffer. Pandemier udløses, når et influenza-virus opstår med helt nye H-typer, som ikke tidligere har cirkuleret i den humane befolkning, eller hvis en H-type dukker op i befolkningen efter at have været borte i en årrække. Dette var formentlig årsagen til, at pandemierne i 1957 og 1968 blev langt mindre alvorlige,« forklarer Allan Randrup Thomsen, professor ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet. Grunden til, at pandemien i 1918 blev mere alvorlig, var, at der skete en mere eller mindre direkte tilpasning af et H1N1-fugleinfluenza til mennesker. Derfor er skrækscenariet, at et fugleinfluenzavirus som H5N1 gradvist opsamler de mutationer, der muliggør overførsel af virus fra et menneske til et andet.
Et spørgsmål om tidHidtil er mennesker kun blevet smittet ved tæt kontakt med fugle, men ifølge Allan Randrup Thomsen er der allerede fundet virus i fugle, hvor nogle af de centrale ændringer i virus-generne er sket. Ifølge Sundhedsstyrelsens beredskabsplan vurderer man, at et kommende influenzapandemivirus mest sandsynligt vil være at finde blandt influenzavirus, der tidligere har givet sygdom hos mennesker (dvs. H1-3 og N1-2), men afviser ikke muligheden for en pandemi med et influenzavirus af typen H5N1 eller af typerne H7 og H9.»Det er umuligt at sige, hvornår den helt rigtige kombination af gener opstår i en virus, men at det kommer til at ske, er vi meget sikre på. Hvorvidt det bliver H5N1 eller en helt anden stamme er dog vanskeligt at spå om, « forklarer Allan Randrup Thomsen.
Uden effektivt beredskabOmregnet til størrelsen af den nuværende danske befolkning, anslår Sundhedsstyrelsen, at en pandemi svarende til den spanske syge, vil koste 26.000 menneskeliv i Danmark. Det tal vil dog formentligt være lavere i dag bl.a. på grund af bedre muligheder for behandling af komplikationer til influenza. Lars Peter Nielsen, der er leder af influenzalaboratoriet ved virologisk afdeling på Statens Serum Institut har deltaget i udarbejdelsen af beredskabet, forklarer, at det med den nuværende teknologi ikke er muligt at vaccinere effektivt mod første bølge af en pandemi. De mange dødsfald i 1918 skyldtes dog ifølge Lars Peter Nielsen, at mange patienter med 1918 influenza tilsyneladende også blev inficeret med streptokokker. Med penicillin står vi bedre rustet til at behandle følgesygdomme, forklarer Lars Peter Nielsen. »Til gengæld lever vi en globaliseret verden, hvor en virus kan transporteres fra Asien til Amerika med en flyvetur. Vi så det med SARS-virus, der bredte sig med lynets hast og spredte panik i befolkninger og på børsmarkederne. Når pandemien kommer, risikerer vi, at hele verden lammes,« slutter Lars Peter Nielsen.
|
|
||||||||||||||||||||||||||||
|